Jeg er blevet FRIKENDT ved Retten i Roskilde, for at skulle have slået en fotograf fra “presse fotos” ( Mathias Øgendal ), på skulderen, efter fotografens egen udsavn, under en øvelse jeg afholde for Hovedstadens Beredskab den 30. oktober 2022 ca. kl 01:55 på parkeringspladsen over for Silovej I i Karlslunde.
Jeg vil på INGEN måder slå på nogle eller andet – det har jeg ALDRIG gjort i hele mit live, så hvorfor skulle jeg så gøre det!
RETTEN TVIVLER PÅ FOTOGRAFEN ( MATHIAS ØGENDAL )
Det kom gentagne gange frem, hvordan retten tvivlede på troværdigheden af fotografen ( Mathias Øgendal ) udsavn. Der var også uoverensstemmelser mellem fotografens ( Mathias Øgendals ) forklaring og fotografens “kollegas” ( Andreas Rasmussen ) forklaring, da de havde hver deres version af, hvorvidt jeg havde slået.
Der var også uenighed om, hvor fotografen havde fået et slag, da fotografen forklarede i retten, at han havde pareret slaget med hovedet, men der var ingen synlige skader på eller i hovedet, hvad man skulle mene efter ” så voldsom et slag ” fotografen mente han havet fået.
Derudover blev der gennemgået videoer fra både fotografen og mit kamera, hvor det var tydeligt at se at jeg, ikke slog fotografen.
Det kom også frem, gennem afhøringen på politiafhøringen, at fotografen havet problemer med at få film ud af sit kamera. Fotografen havet videokamera i sin bil, men da men skulle have film ud fra kameraet, hvor jeg skulle have slået, kunne man ” pludselig ” ikke få lige det stykke ud. Men filmen før og efter, kunne man godt få ud, i følge fotografens forklaring til politiet.
Man mente også at skaderne på fotografens skuldre kunne være selv-påførte i tidsrummet mellem hændelsen og udarbejdelsen af sygehusrapporten, dette kunne dog ikke bevises. Men at man nu havet kamera i bilen måtte man jo kunne høre hvad der blev snakke om, men der havet fotografen jo slukke sit kamera. Også i tidsrummet mellem man vente på politiet til de ankom ( ” sjovt ” nok )
Under afhøringen af mig, på politistationen i Roskilde blev jeg også beskyldt for at have truet en ung fotograf med bøder og lignende, hvis han ikke forlod stedet. Dog var jeg i stand til at fremvise en optagelse af samtalen fra den unge fotograf og mig selv, hvor det blev tydeligt, at jeg ikke havde truet den unge fotografen. Det viste sig, at fotografens forklaring i retten ikke stemte overens med den optagelse, som jeg kunne fremvise
Endelig blev der hørt vidneudsagn fra både min side og fotografens side, som også kunne bekræfte, at vidnerne ikke havde set jeg skulle havet slå.
RETTENS AFGØRELSE LAGDE VÆGT PÅ TO FAKTORER UNDER RETSSAGEN:
1: Det blev påvist, at fotografen og jeg, kendte hinanden, og at der eksisterede en form for had mod mig. Det blev mistænkt for at være en af grundene til, at man forsøgte at få mig dømt. Hvis jeg havde fået en dom, ville han have været nødt til at stoppe sit arbejde som brandmand.
2: Der blev rejst tvivl om fotografens påstand om, at han var blevet slået. Beviserne og vidneudsagnene var ikke tilstrækkelige til at bekræfte fotografens påstand om fysisk overfald. Og i det kan ikke kunne fremvise jeg skulle have slået, fordi fotografens kamera i bilen ” pludselig ” ikke kunne optage det!
Baseret på disse to faktorer kom retten frem til sin afgørelse.
Jeg er efterfølgerne er jeg stoppe i Hovedstadens Beredskab, men det er 100 % ikke fordi jeg har været gennem denne rart sag som nogle gå og siger fra, når ja sjovt nok fra samme firma fotografen kommer fra!
MIDT- og VESTSJÆLLANDS POLITIS INDSATSLEDER FORKLAR:
” Fotografen kom kørende ind på en P-plads, hvor der holdt mere end 6 køretøjer fra Hovedstadens Beredskab som led i en øvelse, og her mente fotografen, at han skulle holde. Han sprang ud af bilen og gik væk fra den. Fotografen blev råbt an af en brandmand og senere af flere brandfolk, men fotografen ignorererede dem. Da den pågældende brandmand tog fat i hans skuldre, begyndte de at diskutere. Det fik flere brandfolk til at bede fotografen om at gå. Fotografen nægtede, men gik ned mod sin bil. I en film, ( der også blev vist i retten), kunne man høre brandmanden bede fotografen om at forlade stedet. Og da fotografen ikke vidste, at blev optaget på filmen ( af brandmanden), begyndte fotografen ( umotiveret ) at råbe af brandmanden ” av av av lad være med at slå ” ( på filmen kan man ikke se brandmanden slå eller på nogle måder rør fotografen ) ! Det fik flere brandfolk til at tilkalde politiet, som lige havde været på øvelse med Hovedstadens Beredskab. Politiet sendte deres indsatsleder frem til stedet. Indsatslederen talte med både fotografen og brandmanden, og så blev der ro på.”