Det er altid en spændende begivenhed, når mediebranchen sætter sig selv under lup, og senest har vi set et interessant udfald i min sag mod Presse-fotos ( v./ Mathias Øgendal ) ved Pressenævnet. Ja, de ( Presse-fotos ) vandt sagen ved nævnet, men der er mere ved historien, som jeg syntes er lidt “”” sjovt “”” og som De har undladt at nævne.
Til trods for deres sejr ved Pressenævnet, er det værd at bemærke, at Pressefotos ikke har været lige så ivrige efter at rapportere om deres nederlag i retten. Denne retssag, hvor Mathias Øgendal stod som part, endte nemlig med, at han tabte. Dette til trods for at Pressefotos havde sendt to såkaldte “journalister” med til at dække sagen – journalister, som ikke engang kunne fremvise pressekort og blev irettesat af dommerne for forsøg på at sende live fra retslokalet.
Det er tankevækkende, at Pressefotos, som er så hurtige til at annoncere deres sejr ved Pressenævnet, vælger at tie stille om deres nederlag i retten. Man kunne spørge sig selv, om denne selektive rapportering er i læsernes interesse eller blot et forsøg på at forme narrativet efter deres egne behov.
Så næste gang du læser om en sejr i Pressenævnet, kan det være en god idé at tænke over, hvad der måske ikke bliver fortalt. For det er ikke altid, at hele sandheden når frem til læseren – især ikke når medierne selv står for historien.