Mandag eftermiddag ved 15:30 tiden rykkede Hovedstadens Beredskab station Hvidovre og politiet ud til melding om lejlighedsbrand på Druehaven i Valby. Ved ankomst kunne brandfolkene konstatere, at der var tale om en brand i en altankasse. Man måtte opsætte en stige, da der ikke var nogle hjemme i lejligheden. En brandmand kravlede op, og slukkede branden med en vandslukker. Politiet gik op i lejligheden, og skal undersøge brandårsagen.