Man har næsten lyst til at sige: ”Det er en mørk og stormfuld aften”, men sådan er det ikke. Det er en ganske almindelig dag på Bakken, og alligevel er Bakken lukket ned, da der afholdes en beredskabsøvelse for Dansk Røde Kors. Både politiet, Beredskab Øst og sundhedsfagligt personale er inviteret med.
Man skal forestille sig, at det er den 8. juni. Der er cirka 8000 mennesker på Bakken, og stemningen er god. Folk går til den i både forlystelserne, på spisestederne og i de barer, der er på Bakken.
Pludselig vender vejret, det begynder at regne og tordne. Ikke nok med det, der kommer også vindstød af orkanstyrke. Flere større træer vælter ned og lander på nogle af mange mennesker, der er til stede. Det skaber kaos, og mange kommer til skade.
Hurtigt rykker Bakken Røde Kors folk ud for at hjælpe, sammen med vagterne og det beredskabsteam, der er tilknyttet. Og lige så hurtigt finder de ud af, at de skal bruge hjælp og alarmere 1-1-2. Beredskab Øst, Politiet og Sundhedsfagligt personale sætter kursen mod Bakken, og så får Røde Kors hjælp.
Men ikke nok med, at de skal tage sig af de mange tilskadekomne, så er der en gruppe unge, der ikke tager beskeden om at forlade Bakken alvorligt. De begynder at slås, og flere kommer til skade, inden vagterne når frem og stopper dem. Politiet og beredskabet bliver tilkaldt.
Men alt dette er “kun” en øvelse. Sådan var det ikke den torsdag aften, men man kan jo tænke: Hvad nu hvis det skete? Torsdag aften kunne man lave fejl, finde ud af, om der skulle laves ting om, om alle var klar, hvis det nu skulle ske, hvilket vi aldrig må håbe sker.
Øvelsen gik godt, og blev afsluttet i ” Hvide Hest ” hvor man fik lidt mad og drikke, samt gennem gik aftens øvelse og andre relevante emner.