Klokken 07.45 kom en anmeldelse om, at en 22-årig mand fra Gentofte var blevet ramt af knivstik i forbindelse med noget tumult ved en bolig på Ermelundsvej. Flere patruljer kørte til stedet, hvor to mænd på henholdsvis 24 og 25 år, som har en relation til den 22-årige, kort tid efter blev anholdt og sigtet for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. De to mænd blev senere torsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør, hvor de blev varetægtsfængslet i en uge.
Kilde : Nordsjællands Politi