15.02.2022 / Bygn.brand-Etageejendom / Holte

... del mig :)
Klokken : 00:10
Adresse : Øverødvej – Holte
Førstemelding : Bygn.brand-Etageejendom

 

Info :

lokken 00.10 blev det anmeldt, at det brændte i en af de nedre lejligheder i en opgang på Øverødvej, og at branden var i færd med at sprede sig til resten af opgangen. Politi, ambulancer og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor flere beboere i opgangen måtte evakueres via en stige, da de ikke kunne bevæge sig ud i opgangen.

En person blev fundet død i lejligheden, hvor branden var begyndt, ligesom 10 beboere fra opgangen blev kørt på hospitalet til observation og/eller behandling for røgforgiftning. Nordsjællands Politi henviser til sundhedsvæsnet for en status på personernes tilstand.

Den afdøde person er endnu ikke endeligt identificeret, og af hensyn til dette, kan Nordsjællands Politi på nuværende tidspunkt ikke melde ud om alder og køn på den afdøde, men de formodede pårørende er underrettet.

Brandens nærmere omstændigheder vil blive undersøgt af politiets teknikere, men på nuværende tidspunkt er der ikke mistanke om kriminel handling.

Kilde : Nordsjællands Politi